Hanne Rømer

 

 

 

 

Solokoncerter for børn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det groover og det swinger – så musikken får vinger!

 En anderledes skolekoncert om jazz og improvisation.  

Om spontanitet, kreativitet, kommunikation og hittepåsomhed med Hanne Rømer, der tager en guitar med og et par saxofoner - og I har et klaver og en musiklærer, der vil være med sammen med en gruppe på max 100 børn. Programmet tilrettelægges for 3 forskellige aldersgrupper: børnehaveklasse – 3. klasse, 4.-7. klasse og fra 8. – 10. 

Vi vil i fællesskab frembringe nogle musikalske forløb, der demonstrerer nogle af musikkens grund-elementer: puls, tempo, rytme, form, melodi, harmoni/disharmoni, dynamik (crescendo, decrescendo, accelerando, ritardando, forte, piano m.m.) – men ikke mindst det at være sammen i et groove – være fælles om at udføre nogle mønstre af ostinater eller sange, som der kan ”jazzes” over.

 Vi vil komme ind på begrebet blues og blå toner – og hvordan og hvor denne musik tog sin begyndelse og blev spredt over det meste af kloden i forrige århundrede. 

Som forberedelse til koncerten kan I vælge at få tilsendt 2 sange, som I kan øve jer på inden vi ses. Men dette er ikke et ”must”. Børnene vil det meste af tiden være aktive og medvirkende på mange forskellige måder, der også involverer abstrakte lyd-landskaber og eksperimenter med sammenhængen mellem ord og rytmer, tekster og melodi, stemninger og følelser, dur og mol og meget mere. 

Lokale: et større musiklokale, en aula eller gymnastiksal, hvor jeg er på samme niveau som børnene. Et klaver – og jeg medbringer selv et anlæg, hvis ikke skolen har det. 

Pris: 2500kr for enkeltstående ”koncerter” – 2000 pr ”koncert” ved mere end 2 om dagen – 1800kr ved 3 ”koncerter”. Jeg skriver ”koncert” i apostrof, fordi der lige så meget er tale om en blanding af en koncert, et foredrag, en workshop, en demonstration af musikkens grund elementer og de instrumenter jeg har med.

Ring hvis I ønsker yderligere oplysninger 74629915

Hanne Rømer

Skolekoncerter 2005/2006