My blue Corner Ballads er titlen på det overordnede koncept jeg vil optræde under i de næste 4-5 år. Udtrykket er hentet fra en artikel af journalisten og forfatteren Gene Lees i bogen ”The Singer and the Song”, og dækker den stemning, som mange sange fra jazzens standardrepertoire udtrykker. Sange som er blevet præget af de sortes blues musik, og som handler om den ”blå” følelse, følelsen af savn og fortvivlelse, fordi den elskede ikke længere er der – eller følelsen af ensomhed, fordi man føler sig udenfor fællesskabet måske p.g.a. hudfarven, eller sin tro – sin størrelse eller sit køn….
Men ved at lytte til sangene eller selv synge dem opstår der
et nyt håb, en ny energi eller en anden måde at se tingene på, så man kan
komme videre i livet.
Blue Corner er på samme tid min
fantasicafé. Det er den lokale Café eller værtshuset, hvor mennesker fra
nærmiljøet mødes og får sig en øl eller en kop kaffe og dertil en snak om
borgmesterens sidste fadæse, eller grønthandlerens smukke datter, der er
igen har fundet sig en ny kæreste. Eller den ældre dame fra biblioteket der
lige vandt i lotto, eller parret der skal skilles efter 35 års ægteskab
eller de nygifte der skal være forældre, eller skolelæreren, der har sagt
sit job op for at ta’ på dykkerkursus i Caribien… men nogle aftener kommer
der et band forbi, og man samles om musikken og nyder godt af toner og
rytmer. Hvem ved, måske er der nogen der tager sig den frihed at danse til
musikken og kommer derved tættere på sin nabo?
Blue
Corner kan ligge hvor som helst: i Sydney, i Schleswig eller i Sønderborg.
Den kunne også ligge i Stockholm, i Paris eller i Rom. Den er både eksotisk
og helt almindelig. Der ligger én lige om hjørnet hvor jeg bor, og igennem
årene har jeg spillet og sunget på mange Blue Corner cafeer placeret og
indrettet med varieret opfindsomhed. Men her giver levende musikere af den
gave det er, at kunne fortælle historier med musikkens sprog.